Vi har sejlet op ad Odenses smukke og eventyrlige å siden 1882, vi tilbyder mange idylliske Oplevelser på Odense Å. Vi er gået fra at transportere ’de rige og fine’ mennesker fra Munke Mose til Fruens Bøge til at være en eventyrlig oplevelse for alle aldersgrupper. Vi favner i dag alt fra familiesøndagsturen på åen, vinsmagnings- og musik arrangementer til eventyrlige sejlture med H.C. Andersen som fortæller. Hos os kan I nyde den skønne natur og det hyggelige selskab, imens I sejler med turbåden, ror med kanoen eller cykler med vandcyklen.
Vores mission er at skabe uforglemmelige oplevelser og events på og omkring Odense Å. Det er vigtigt for os at forny os, og arrangere events sammen med vores samarbejdspartnere, der er til gavn for jer. I skal mærke en varm velkomst, og vi gør vores bedste for, at I får en god og uforglemmelig oplevelse.