9. februar 2023

Venindehygge med Odense Aafart

Venindehygge i Odense

Står weekenden på ultimativ venindehygge, eller skal I bare mødes til en hyggelig aftentur? Odense Aafart har oplevelserne der skaber den perfekte venindetid! 


Venindehygge i aafarten

Om I er i det eventyrlystne hjørne eller bare gerne vil råhygge mest muligt, så garanterer vi en mindeværdig oplevelse. Udforsk Odense fra vandsiden sammen med dine veninder mens I ser byen udfolde sig fra sine bedste sider. Smag forskellige cocktails på vores Cocktail Cruise eller nyd en stille og rolig stund helt for jer selv i en cykelbåd. Mulighederne er mange, så det er bare med at samle veninderne og skabe nogle gode minder sammen!

 

Find jeres eventyrlystne side frem med en kanotur

Tag på kanotur med veninderne og oplev Odense fra et helt andet perspektiv. Vi har samlet de bedste ruter på åen, så der er en tur, der passer perfekt til jer. Ruterne er nøje udvalgte for at give jer en eventyrlig og unik oplevelse. Glæd jer til at opleve naturen fra sin bedste side, mens I selvfølgelig også kommer igennem de idylliske og eventyrlige sider af Odense.

Læs mere og lej en kano på: https://www.aafartenskanoudlejning.dk/


Venindehygge i kanoer

Cykelbåd og søde sager

Hvem vil ikke gerne bruge et par hyggelige timer i en cykelbåd i Odense Å, mens man får sig et glas rosé, nogle snacks eller måske en frisklavet milkshake? Måske har I bare lyst til at flade ud i en cykelbåd og følge med i alt det, der sker i Munke Mose, eller måske vil I gerne udfordre jer selv på, hvor langt I faktisk kan komme i en cykelbåd. Hvem ved, det kan være, at I ender helt ude ved Fruens Bøge.

Læs mere og se priser på: https://www.aafart.dk/lej-vandcykler/


Venindehygge i cykelbådene

Sejl en tur med Aafarten

Ingen sommer uden en rundtur med Aafarten! Her får I hele pakken. Hop ombord og oplev en naturskøn sejlads der fører jer langs haverne i Odenses fine gamle kvarterer, forbi Odense Zoo og ud til bøgeskoven i Fruens Bøge. Det er muligt at stå af og på i Odense Zoo, så det er en oplagt mulighed at kombinere turen med et besøg hos dyrene. Turen kan også kombineres med en tur i Den Fynsk Landsby. Hvis I ikke er så meget til den aktive venindetur men bare gerne vil nyde hinandens selskab, så anbefaler vi en rundtur med Odense Aafart. Om aftenen tilbyder vi forskellige arrangementer på båden, som I kan tilmelde jer.

Køb billetter og udforsk sejlplanen på: https://www.aafart.dk/rundtur-paa-odense-aa/#


Venindehygge i Aafarten med vinsmagning

Her er et udvalg af arrangementer ved Aafarten:
  • Gin & Tonic Cruise på Odense Å

Kom med til den ultimative ginsmagning mens I lærer om de forskellige slags gin, der findes. Undervejs gør vi stop i Fruens Bøge, hvor vi nyder en lækker G&T.

Læs mere og se datoer for arrangementet her

  • Cocktail Cruise

Odense Aafart byder velkommen til en dejlig aften, hvor I skal smage 3 forskellige cocktails, mens vi sejler op ad åen. Cocktails er perfekte til at skabe en god stemning, som du kan nyde i selskab med venner og kollegaer.

Læs mere og se datoer for arrangementet her

  • Vinsmagning: Rosé Cruise


Det her er svaret på den bedste tøseaften! Er du også vild med den smukke, lyserøde vin? Så er dette rosécruise lige noget for dig! Vi inviterer dig til en uforglemmelig oplevelse – en rosé-smagning i hjertet af Odense.

Læs mere og se datoer for arrangementet her

 

 

I kan udforske vores mange arrangementer på: https://www.aafart.dk/events/