29. marts 2024

Odense Aafart lancerer soldrevne el-både

Odense Aafart lancerer soldrevne el-både

Efter en større ombygning Odense Aafart nu klar med at indvie to eldrevne turbåde. De to turbåde vil således fremover sejle lydløst med elmotorer drevet af solceller på taget.
Lydløs og idyllisk

Odense skal være CO2-neautral inden 2030 og det støtter Odense Aafart op omkring. Gennem det sidste halve år er der blevet knoklet og arbejdet hårdt for at turbådene blev klar inden sæsonstart og der for kan vi nu meddele at: Odense Aafart lancerer soldrevne el-både.

Nu har du mulighed for at opleve naturen og Odense Å på en helt ny måde, når du sejler op af åen næste gang. Turen bliver mere idyllisk end nogensinde. Motorerne i de elektriske både er nemlig helt lydløse og det ikke blot en fantastisk oplevelse for gæsterne, men skaber også en større ro for de omkringliggende naboer og dem der færdes omkring Odense Å.

En spændende og lærerig proces

Projekt ´Zero Emission´startede tilbage i 2019, hvor Odense Aafart indledte processen med at undersøge mulighederne for at udfase brugen af diesel. Leverandører og priser blev indhentet, dog viste det sig at være en del dyrere og mere kompleks end først antaget.

I foråret 2022 tog projektet for alvor fart, da Odense Aafart gennem Destination Fyn blev optaget i rådgivningsforløbet Grøn Cirkulær Omstilling. Her blev de tilknyttet en rådgiver, med erfaring som rådgiver på projektet af den eldrevne færge, Ellen. Dette rådgivningsforløb gav Odense Aafart den fornødne viden og indsigt, og i efteråret 2022 blev den endelige beslutning taget, og udstyret bestilt.

Solceller og egenproduceret strøm

Gennem rådgivningsforløbet blev Odense Aafart præsenteret for muligheden for solceller på taget af elbådene. Dette er ikke set før i branchen, men var en helt unik mulighed for ikke blot at opnå ’Zero emission’ (både der ikke udsender udstødningsgas eller andre forurenende stoffer fra den indbyggede strømkilde) men også at kunne egen producere ca. 90 procent af strømmen til bådene.

”Det var en helt unik mulighed for at tage et skridt i den bæredygtig, og derfor valgte vi at gå all-in og investere ikke blot i elmotorer men også i solceller som placeres på taget af bådene’ fortæller Eva Pasgaard Skytte, direktør i Odense Aafart.

Større investering end forventet

Projektet viste sig at være større og mere omfattende end forventet, både i forhold til investeringens størrelse, ombygningens omfang, godkendelsesprocessen ved Søfartsstyrelsen og ikke mindst de nye solceller. Den samlede investering løber op i knap 2 mio. kr. inkl. rådgiver og godkendelser, og det må siges at være en meget stor investering for den relative lille virksomhed.

Heldigvis oplevede Odense Aafart stor opbakning omkring den grønne transformation af den 141 gamle kulturarv og modtog støtte fra fondene Energi Fyn Fonden, Sydbank Fonden og Albani Fonden. Herudover er der givet tilskud fra puljerne SMV:Grøn og Grøn Cirkulær Omstilling. I alt har det været muligt at opnå støtte og fonding til ca. 30% af den samlede investering.

Sæsonåbning hos Odense Aafart

D. 1. april starter sæsonen for massere af oplevelser på Odense Å. Sæsonen står på idylliske ture med turbådene, hyggelige timer i vandcyklerne og kanoture til de eventyrlystne.
Der er også mulighed for at deltage i en masse events fuld af lækre smagninger, såsom romsmagning, vinsmagning og ølsmagning. Er man mere til lidt venindehygge? Så kunne en lækker Rosésmagning, et Cocktail Cruise eller en Ladies Night være en mulighed.
Hvert år kommer der forskelligere musikeren og giver en fantastik optræden! Musik på Åen giver anledning til hyggelige timer på vandet med sine nærmeste, hvor man kan nyde en stille sommeraften med musik og drikkelse ombord.

Vil du selv ud og afprøve de nye turbåde, så kan du booke din billet her.