27. marts 2023

Musikquiz på åen og livekoncert

Musikquiz på åen og livekoncert

Kom med til musikquiz på åen og livekoncert med Carpark North og Patina i Den Fynske Landsby!

Ser du dig selv som en musikkender? Og tør du teste din musikviden? Så kom med til musikquiz på åen! Der kan vindes forskellige præmier fra Live Culture, Albani, Casino Odense og Odense Aafart!

En musikalsk aften i naturen

Odense Aafart og Den Fynske Landsby er gået i samarbejde om et fantastisk arrangement d. 11. august, der med sikkerhed sørger for en fantastisk aften med venner eller familie.

Aftenen starter ud med ankomst ved turbåden 16.45, hvorefter der er halvanden times quiz på åen. Turen ender ved Fruens Bøge, hvor I går til Den Fynske Landsby, der står klar med en fantastisk livekoncert med Carpark North og Patina.

Carpark North

Carpark North er et dansk elektro-rock-band, der blev dannet i Beder syd for Århus d. 28. juli 1999 af Lau Højen, Søren Balsner og Morten Thorhauge. Bandet var det første i Danmark, der havde succes med musikgenren elektro-rock. Du kan nok synge med på sange som ”Save Me From Myself” eller ”Unbreakable”.

Læs mere om Carpark North her.

PATINA

Bandet PATINA blev dannet i Svendborg af Gregers Møller Jensen, Søren Bastrup Bojsen og Mads Skov Hansen, der alle tjener som både trommeslagere, sangskrivere og sangere. Bandet vandt KarriereKanonen i 2019 og begyndte hurtigt at tiltrække sig opmærksomhed. I 2020 var deres sang ”Flammer Rammer” den mest spillede på P3.

Læs mere om PATINA her.

Praktisk information:

Dato: 11. august

Musikquiz:
Ankomst ved Aafarten 16.45 og afgang klokken 17.00 fra Munke Mose

Musikquiz slut klokken 18.30 i Fruens Bøge hvorefter deltagerne går til den Fynske Landsby

Pris for musikquiz med Odense Aafart og livekoncert er 375,- (normalpris for koncert 395 kr. + gebyr)