Tag på Staycation i Odense

Skal du holde ferie eller på staycation i Odense? Så er hyggelige og eventyrlig Odense det oplagte valg. Odense har det hele. Naturen, shoppemuligheder, caféer og mange forskellige oplevelser for hele familien, uanset alder.

 

Hvis du mangler inspiration til gode oplevelser på en staycation i Odense, så har vi her samlet nogle forslag til dig

Gågaden. Visit Odense

Gågaden

Odense er kendt for deres hyggelige gågade med mange små sidegader og caféer. Et stop på en af gadens hyggelige caféer er oplagt efter en lang dag på gåben. I gågaden er der ikke langt til H. C. Andersen kvarteret, hvor H. C. Andersen er opvokset. I dette kvarter findes også H. C. Andersens barndomshjem, der giver en præsentation af hans barndom.

I gågaden er det også muligt at besøge Sankt Knuds Kirke. Med tårnets 63 m er domkirken en af Odenses højeste bygningsværker. Brandts Klædefabrik er Odenses centrale kulturcenter og den ligger også i gågaden. Gågaden har mange ting at byde på og altid en oplagt mulighed.

H.C. Andersens Hus

I kan også besøge det helt nye H.C. Andersens Hus, hvor I vil opleve en medrivende rejse rundt i H.C. Andersens kreative univers og fortællinger. Det nye museum er en flot kombination af arkitektur og fantasi. Her kan I opleve H.C. Andersens værker på en helt ny måde igennem rum, lys, lyd og scenografi.

Munke Mose. Visit Odense

Gåtur i Munke Mose

Hvis du vil have ro og se smuk natur på din staycation, så er en gåtur i Munke Mose et oplagt valg. Her er flot alle tider på året – både i sol og sne. Her er det muligt at købe en kop kaffe eller en is i Aafartens kiosk, imens I nyder tilværelsen.

Picnic i Fruens Bøge

I Fruens Bøge er det muligt at tage på en picnic. I kan for eksempel tage Aafartens Turbåde ud til Fruens Bøge, hvor I selv har en picnickurv og et tæppe med. Så kan I nyde en lækker picnic i de naturskønne omgivelser. Når I er færdige med at spise, kan I sejle hjem igen og købe en lækker is eller en kop kaffe i en af Odense centrums caféer. Hvis du er på staycation udenfor Odense Aafarts sæson, er det muligt at køre til Fruens Bøge og i stedet have picnickurven med i bilen.

Lej vandcykel og kano hos Odense Aafart
Havnebadet. Visit Odense

Havnebadet

Hvis du vil i vandet på din staycation, er dette muligt i Odense Havnebad, der findes på Odense Havn. Det er både oplagt, hvis du vil få et koldt gys i vintermånederne eller slikke sol om sommeren. Odense Havnebad har omklædning, brusere, toiletter og aflåste skabe til værdigenstande. Ydermere har de en sauna.

Skovsøen

De smukke omgivelser ved Skovsøen ved Fruens Bøge en oplagt mulighed for en gåtur og for eksempel spise en medbragt picnic i de naturskønne områder. Der er også god mulighed for at købe en is eller lidt koldt at drikke. Her er flot natur og en hyggelig stemning.

Vaffelhuset skovesøen

Gallerigaden

Ny Vestergade bliver også kaldt for den uofficielle gallerigade, fordi der er mange gallerier. Dette er en oplagt mulighed for at lære Odense gågade at kende på en anderledes måde, når I er her på staycation. Gaden er hyggelig både dag og aften. Om dagen kan i for eksempel gå ind i H. J. Hansen vin, der er er placeret i en gammel, flot bygning, hvor selve bygningen er en oplevelse i sig selv. Om aftenen kan I kigge i vinduerne og ellers nyde tilværelsen på jeres staycation.

Zoo

Odense Zoo

Odense Zoo er en hyggelig zoologisk have med alverdens dyr helt tæt på. Det er muligt at tage en turbåd fra Munke Mose og til Odense Zoo. Efter besøget kan I tage turbåden tilbage til Munke Mose igen. Odense Zoo er oplagt, uanset om du har børn med på staycation eller ej.

da_DK