Bedste familieoplevelser i Odense

Hvad er de bedste familieoplevelser i Odense?

Der er heldigvis mange gode oplevelser for familier med børn i Odense. Vi har her samlet de 7 bedste familieoplevelser i Odense, som vi mener, I ikke må gå glip af.

Legeplads Munke Mose

Legeruten langs Odense Å

Hvis I er klar til en omfattende legedag og er villige til at gå en god tur, så er legeruten langs Odense Å det ideelle valg. Ruten strækker sig over cirka 7 km og byder på hele 13 nye lege- og aktivitetspladser. Startpunktet er ved legepladsen ved Skovalléen, som blev nævnt tidligere. Herfra passerer I flere forskellige legepladser langs åen. I løbet af ruten vil I støde på blandt andet en balancebane ved Fruens Bøge, den tidligere omtalte legeplads i Munke Mose, en kæmpe gynge ved Nonnebakken, en fitnessplads ved Paaskestræde og en stor legeplads ved Christiansgade, udstyret med klatrestativer, legetårne, legehuse og en fodboldbane. Med andre ord er der noget for enhver smag. Men I behøver selvfølgelig ikke at besøge alle 13 pladser på én gang. I kan nøjes med halvdelen eller blot vælge de legepladser, I helst vil udforske.

Læs mere om byens mange legepladser her

Ville Vau i H.C. Andersen Hus

I Eventyrlandet venter forskellige legeområder og scenisk indrettede rum fyldt med fascinerende rekvisitter samt flotte og imponerende kostumer, som børnene frit kan benytte.

I Eventyrlandet bor forskellige karakterer, heriblandt Troldkvinden. I hendes hule kan børnene øve sig i besværgelser, blande magiske eliksirer og fodre natugler. Eller måske foretrækker de at besøge bonden og hans kone i det gamle hus, hvor de kan nyde en kop te og smage hjemmebagte boller? Måske ønsker de at få en makeover hos barberen og hjælpe med at stemple breve og pakker på postvognen? Dette er blot nogle af de spændende oplevelser, som børnene kan udforske i Ville Vau.

Ville Vau
Løve Odense Zoo

Besøg Odense Zoo

Med over 2.000 dyr fra hele verden er Odense Zoo en populær attraktion for familier og dyreelskere. Højdepunkter inkluderer Savannen, Sydamerikas regnskov og isbjørneområdet.

I Odense Zoo er der sjove legepladser for alle — Gå på opdagelse i trætoppene, kom helt tæt på lemurer eller besøg dødningshovedabernes ø. Oplev krokodillerne eller stå ansigt til ansigt med verdens højeste dyr, giraffen.

Tag på sejltur med skattejagt

Tag familien under armen, imens I drager med Odense Aafart imod Fruens Bøge Skov. Her er sket et mysterie, og vi har brug for jeres hjælp til at løse det, så Odenses borgere igen kan ånde lettet op!

Theodors Hemmelige Guldskat  er eventyr, historie, fortællinger, gåder og hjernebrud – hele pakken iklædt Odenses smukke natur omkring åen.

På denne tur har I mulighed for at opleve naturen i Fruens Bøge, og ikke mindst dens landmærker på en helt ny og anderledes måde, alt imens I løser gåden bag Theodors Hemmelige Guldskat. Det er den perfekte anledning til at opleve naturen, nyde hinanden selskab og få en god og anderledes oplevelse på Aafartens turbåd.

Teambuilding - mystery tour
Danmarks Jernbanemuseum

Tag børnene med på Danmarks Jernbanemuseum

I hjertet af Odense finder du Danmarks Jernbanemuseum, en perfekt destination for hele familien. Her kan I opleve historiens vingesus, når I kommer helt tæt på og træder ind i de imponerende lokomotiver og smukke gamle vogne.

Sejl i vandcykel på Odense Å

Sejlads i vandcykel på Odense Å er en populær og sjov aktivitet for alle i familien, der tilbydes langs den smukke å i Odense centrum. Ved Odense Aafarts billetsalg kan man leje vandcykler på timebasis og udforske byens charmerende omgivelser fra vandet.

Under sejladsen kan du nyde synet af historiske bygninger, grønne områder og kulturelle seværdigheder langs åen, hvilket giver dig et unikt perspektiv på byen. Det er en familievenlig aktivitet, der er velegnet til både børn og voksne og giver en sjov og mindeværdig oplevelse for alle.

Uanset om du er turist eller lokal borger, er sejlads i vandcykel på Odense Å en aktivitet, der er værd at prøve for en sjov og anderledes oplevelse i Odense.

Hygge i Odense med vennerne
jumpingfun odense

JumpingFun Trampolinpark

JumpingFun er Odenses første trampolinpark og en fantastisk indendørs aktivitet for familien, der har masser af energi. Her kan I frigøre kroppen og udforske sjove hoppelege eller prøve nye tricks på de flade og skrå trampoliner. Med skumgrave, hoppe-tårne, parkour og meget mere vil I aldrig løbe tør for sjove aktiviteter. Og I behøver ikke bekymre jer om mad, da stedet har sin egen café med alles favoritter.

da_DK