Ofte stillede spørgsmål – og svar

 

Sp.: Kan man reservere robåde og vandcykler?
Svar: Nej, det er altid først til mølle.

Sp.: Kan man stå af i zoo?
Svar: Ja, men det kræver, at man har købt billet til Odense ZOO. Man kan også stige på i Zoo og betale for sejlturen til skipper eller hoppe af i Munke Mose og betale i vores billetsalg.

Sp.: Må man have hunde med?
Svar: Ja, hvis man mener, at den vil være tryg ved at sejle og at der er mange mennesker omkring den. Bemærk: Man må ikke tage hund med ind i ZOO.

Sp.: Hvor lang tid gælder min billet?
Svar: Billetten gælder til en hel runde med Aafarten. Munke Mose -> Zoo -> Fruens Bøge og retur igen, og ikke nødvendigvis i den rækkefølge. Du kan hoppe af og på undervejs. Billetten gælder en dag.

Sp.: Er der studierabat eller pensionistrabat?
Svar: Nej, hos Aafarten har vi kun to slags billetter; en børnebillet og en voksenbillet til hhv. 60 kr. og 90 kr. Folkeskoler kommer dog med for 40 kr. per person.

Sp.: Kan man stå på i Fruens Bøge uden billet?
Svar: Ja, enten køber man billetten af skipperen, eller også køber man den i kiosken, når man når til Munke Mose.

Sp.: Må man medbringe egne drikkevarer og mad og nyde det, mens man sejler?
Svar: Ja, men ikke på ture, hvor vi sælger drikkevarer. Det må dog ikke være til gene for andre. Vi anbefaler da, at I bestiller mad og drikkevarer på forhånd i vores kiosk, så slipper I for besværet. Det vil være pakket og klar inden afgang.

Sp.: Må man ryge ombord på turbådene?
Svar: Nej, det må man ikke. Hvis man lejer en privat turbåd, bestemmer lejer dog selv, om der må ryges ombord eller ej.

Sp.: Hvornår er det nødvendigt at bestille plads (antal)?
Svar: Det er en god ide at reservere plads, hvis I er mere end 12-15 personer, send gerne mail til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. med forespørgsel, og vi vil bekræfte det hurtigst muligt. Bliver I et par stykker mere eller mindre, er det ikke nødvendigt at lave reservationen om. I vil kun betale for det antal, I er på dagen.

Sp.: Kan man reservere billet til jeres event-ture, eks. Eventyr på Åen eller Jazz på Åen?
Svar: Nej, de skal købes på forhånd i vores billetsalg eller online - klik ind på det ønskede event og find link til billetkøb. Er der ikke udsolgt på afgangen, sælger vi restbilletter i vores billetsalg på dagen efter først til mølle-princippet.

Sp.: Hvor kan man parkere sin bil?
Svar: Der er et p-hus lige overfor Aafarten, se evt. kort over området her på siden - klik her
Tag evt. den gratis Citybus, som holder næsten ved døren. Stå af ved Søndergade/Vestergade eller Holsdore. Bussen kører ca. hvert 10. minut: Mandag-fredag 9-16.30 og lørdag 11-15.30.
Under festivaler og større events f.eks. i august og september kan forekomme alternative ruter, så hold øje med køreplanen her

Vind billetter til Aafarten - klik her

Vind billetter til Aafarten

Tilmeld dig nyhedsbrevet og vær med i lodtrækningen

om fribilletter.


Hver måned trækker vi lod om 1 x 4 fribilletter til en tur

med Aafarten blandt modtagerne af vores nyhedsmail.



Luk