Poesi på Åen med Julie Maria & Lone Hørslev

Spoken Word Festival og Odense Aafart præsenterer igen en poetisk tur på Odense å med noget for både øjne og øre. I år kan man opleve Julie Marias smukke stemme og digteren Lone Hørslev, når musik og litteratur fra to verdener mødes i en crossover og bliver til poesi på åen.

Tid: Søndag d. 27. august kl. 11 & kl. 13
Sted: Odense Aafart
Entré: 110 kr.

Køb billet til Poesi på Åen kl. 11.00 her

Køb billet til Poesi på Åen kl 13.00 her


Lone Hørslev er digter, forfatter og musiker. Hun debuterede i 2001 med digtsamlingen Tak, som skildrer hverdagen fra finurlige og uventede vinkler. På Odense aafart læser hun op fra sin seneste udgivelse, En ordentlig mundfuld, en lyrisk novellesamling med meget på hjerte. I denne samling skriver Lone Hørslev med fandenivoldskhed om forførelse, vrøvl og sandheder, både ubehagelige og behagelige - og det kan ofte være en ordentlig mundfuld.

Julie Maria er sanger samt sangskriver og debuterede i 2004 med albummet Beautiful Mirror, men har efterfølgende markeret sig med på samme tid stærke og følsomme danske tekster i et elektronisk popunivers. Efter et år væk fra musikken er hun vendt stærkt tilbage med singlen Sangene, som har fået en varm velkomst af både hendes fanskare og anmeldere. Til Poesi på åen vil Julie Maria spille sange fra sit helt nye album, Danse Til Vi Dør, som udkom i maj. Danse Til Vi Dør er et roligt og smukt album, som både behager og sætter fantasien i gang på poetisk vis.

Om Spoken Word Festival

Spoken Word Festival i Odense opstod på initiativ af historiefortælleren Jens Peter Madsen og fejrer det talte ord. Det vil sige historiefortælling, stand-up comedy, poetry slam, jazz´n´poetry, foredrag og retorik. I 2013 overtog Odense Studenterhus ledelsen og festivalen finder nu sted i uge 34 under H. C. Andersen Festivals.

Vind billetter til Aafarten - klik her

Vind billetter til Aafarten

Tilmeld dig nyhedsbrevet og vær med i lodtrækningen

om fribilletter.


Hver måned trækker vi lod om 1 x 4 fribilletter til en tur

med Aafarten blandt modtagerne af vores nyhedsmail.



Luk