Sangen om åen
Sejle op ad åen:
Teksten til Sejle op ad åen er skrevet af Laurits Stephan, og melodien er komponeret af Emilius Carl Wilhelmi.
Sangen blev formentlig fremført første gang, den 12. eller den 13. juli 1895 på Odense Sommertheater af tenoren Edvard Agerholm.
I 1934 dirigerede Kronprins Frederik (senere Frederik den 9.) livgardens orkester i gardens øvelokaler i Rigensgade i København. En musiker sad og legede med melodien til Sejle op ad åen. Da Kronprins Frederik hørte den, sagde han til livgardens musikchef: >>Det er en dejlig melodi, den synger vi tit, når vi er ude at sejle. Den synes jeg, De skulle spille på fodboldbanen<<. Det gjorde man så, og med stor succes må man sige.
I foråret 1981 blev der i TV vist et interview med Dronning Margrethe, hvori hun fortalte om sine indtryk af Japan. Dronningen blev bl.a. spurgt om hun mente at danskere kunne bringes til at forstå japansk mentalitet. Hertil svarede dronningen, at det mente hun, selv om vi nok aldrig kom til at sejle op ad åen sammen.
At sejle op ad åen sammen er blevet til et begreb, der indbefatter mere end almindelig forståelse af hinanden. Når man sejler op ad åen sammen er man særdeles gode venner, gerne i festligt lag og i godt humør.
Vi ved alle, at hvor danskere samles i festligt lag, hvad enten det er i det hjemlige forsamlingshus, til fodboldkamp, eller ved sydens feriesteder, da vil man ofte høre dem bryde ud i munter fællessang, der lyder sådan:
Sejle op ad åen,
sejle ned ad igen
Det er vel nok en dejlig sang,
den må vi ha’ endnu en gang.
Sejle op ad åen,
sejle ned ad igen.
O. s. v
Mange gange tager folk hinanden under armen, og gynger frem og tilbage. Det symboliserer sejladsen på åen, og styrker fællesskabsfølelsen.
Hele Danmark kender den populære vise, og folk i Odense kender fornemmelsen af, at det er Odense å, der synges om. Men de er jo også vant til sejladsen på åen.
(Fra bogen "sejle op ad åen" af Vibeke Brandt)
